Aktiekapital og ejerforhold

Flügger aktiekapital er opdelt i A- og B-aktier. A-aktierne har ti stemmer pr. aktie à 20 DKK, og B-aktierne har en stemme pr. aktie à 20 DKK.

Det er kun Flügger B-aktier, som er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S under fondskoden DK0010218189 med kortnavn FLUG B. Marketmaker på aktien er Danske Bank.

Ultimo regnskabsåret 2019/20 var der registreret 1.428 navnenoterede aktionærer i selskabets ejerbog, som tilsammen stod for 95,9 % af aktiekapitalen og 98,5 % af stemmerne. Selskabets beholdning af egne aktier udgjorde 3,8% af aktiekapitalen. De er stemmeløse iflg. selskabsloven og værdisat til 0 DKK.


Ejerstruktur pr. 29.06.2021

Antal Aktier % Stemmer %
A-aktier 590.625 19,7 5.906.250 72,0
B-aktier 2.300.689 76,7 2.300.689 28,0
B-aktier i selskabet1 108.686 3,6 - -
I alt 3.000.000 100,0 8.206.939 100,0

 

Storaktionærer (>5%) Aktier % Stemmer %
Susan Schnack 150.069 5,0 150.069 1,8
M+ Ejendomme A/S 845.745 28,2 845.745 10,2
Ulf og Sune Schnack2 1.358.308 45,3 6.673.933 80,3
I alt 2.354.122 78,5 7.669.747 92,2

1 B-aktier i selskabet (selskabets egne aktier) er ikke medregnet i antallet af stemmer, da stemmeret  for disse ikke kan udøves.

2 Ulf og Sune Schnack (far og søn) ejer tilsammen 1.358.308 stk. Flügger aktier, hvoraf 590.625 stk. A-aktier samt 720.610 stk. B-aktier er placeret i SUS 2013 ApS (Flügger Holding).